Relationel velfærd

 

Relationelvelfaerd_udenbaggrund

Er vi på vej mod et paradigmeskifte i den offentlige velfærd? 

På konferencen bliver du inspireret af de bedste eksempler, og du møder ambitiøse velfærdsmedarbejdere og -ledere, forskere og inspiratorer fra både ind- og udland.
  • Kom med ind i det løsningsorienterede maskinrum, når Aarhus Kommune præsenterer sine erfaringer med relationel velfærd
  • Mød samfundsdebattør Susanne Ekman, der med begrebet "Giftig gæld" påpeger et betydeligt misforhold mellem politiske løfter og de faktiske ressourcer
  • Hør Ann-Christina Matzen dele ud af sine konkrete ledelseserfaringer med en 90% ledelsesløs organisering
  • Kig både bagud og fremad, når ophavskvinden bag relationel velfærd, Hilary Cottam, trækker tråde fra fortiden ind i fremtiden
  • Deltag i workshops, der giver et bredt billede af arbejdet med relationel velfærd i både Danmark og Norge 

     

    Dyk ned i det fulde program for Relationel Velfærd 2025 her

    Relationel Velfærds konferencen har 10 års jubilæum. I de 10 år er der sket store landvindinger i forhold til at udvikle og skabe løsninger på velfærdssamfundets udfordringer:  

    Vi ser, hvordan stadig flere erfaringer taler i retning af en relationel funderet praksis, vi ser lovgivning og politiske beslutninger understøtte mere nær og inkluderende velfærdspraksis, og kigger vi bredere rundt, pibler det frem med nye praksisser og løsninger, der henter sin inspiration i relationel tænkning 

    På årets konference vil vi udforske, om vi er ved at skabe afsættet for et paradigmeskifte i offentlig velfærd. 

    For 10. – og sidste gang – inviterer vi til nordisk konference om relationel velfærd.

    Dyk ned i det fulde program for Relationel Velfærd 2025 her

    Kort om programmet

    På konferencens første dag zoomer vi ind på Aarhus Kommune, der som medvært på konferencen inviterer deltagerne ind i løsningsrummene, hvor relationel velfærd er en erklæret strategisk ledestjerne. Vi hører også fra topledelsen og borgmesteren, hvorfor relationel velfærd er en af de veje, som Aarhus Kommune vælger at gå.  

    På konferencens anden dag stiller vi skarpt på det nye lederskab, der efterspørges, og som er nødvendigt for at afgørende omstillinger i den offentlige velfærd lykkes. Dette krydres med workshops, der giver et bredt billede af praksisser fra danske og norske kommuner. 


    I løbet af konferencens inspirerende dage får du:
  • Nyeste viden og forskning fra ind- og udland om rammer og muligheder for relationel velfærd
  • Inspirerende cases og værktøjer til at udvikle relationsbårne løsninger på aktuelle velfærdsudfordringer
  • Et stærkt netværk blandt internationale og nordiske forskere, eksperter, undervisere, ledere, konsulenter og velfærdspraktikere
  • En eksklusiv konferencemiddag

Nyheder om programmet offentliggøres løbende. Hold øje med siden her. Det er først muligt at tilmelde sig workshops, når konferencen nærmer sig.

* Vi forbeholder os retten til at kunne ændre i programmet *

Dyk ned i det fulde program for Relationel Velfærd 2025 her

Kontakt

Ved spørgsmål kan du skrive til kursuskoordinator Lena Kristiansen på lkr@crecea.dk