Gå til medarbejdere

Hans Marstrand

Seniorkonsulent

Hans Marstrand Jensen er seniorkonsulent og har spidskompetencer inden for håndtering af høje emotionelle krav, afdækning af organisatoriske udfordringer og udvikling af interventioner og procesledelse.

Siden 2007 har Hans arbejdet med arbejds- og organisationspsykologi, og han har tilegnet sig en bred erfaring inden for hele feltet psykisk arbejdsmiljø. Et af hans primære rådgivningsområder er at facilitere gruppeprocesser med emner som håndtering af vrede borgere, konflikter, feedback og forandringsprocesser. En naturlig del heraf er også ledersparring i forbindelse med udfordrende problemstillinger.

Hans er tillige en erfaren oplægsholder med emner, der spænder vidt inden for det psykiske arbejdsmiljø. Desuden er mental robusthed omsat til konkrete strategier på organisatorisk niveau også et hjemmevant arbejdsområde. Hans har gode resultater på institutionsområdet med denne tilgang.

Hans blev Cand. Theol. i 1995 og arbejdede i 10 år som sognepræst. Efterfølgende har han læst en master i ledelses- og organisationspsykologi og sidefag i psykologi.