Arbejdsmedicinsk rådgivning
Hovedformålet med arbejdsmedicinsk rådgivning er, at en læge med speciale i arbejdsmedicin kan undersøge, om en sygdom, gene eller lidelse skyldes arbejdsmiljøet, og rådgivningen kan også bestå i at rådgive arbejdspladsen om, hvordan man forebygger et evt. problem.
Eksempler på arbejdsmedicinsk rådgivning kan være en afdeling, hvor medarbejderne er plaget af kløe, svie, udslæt – altså allergiske symptomer, som viser sig på arbejdspladsen og mindskes i weekender og ferier. I et sådan tilfælde kan en arbejdsmedicinsk rådgivning bestå i at kortlægge symptomerne og undersøge indeklimaet. Resultatet kan fx være, at man finder frem til at tæpperne på gulvet indeholder en lim, som nogle af medarbejderne reagerer på.
Et andet eksempler kan være medarbejdere, der i deres arbejde er kommet til at stikke sig på en kanyle og nu skal vide, hvad de skal gøre, og hvordan de håndterer det.
Arbejdsmedicinsk rådgivning kan også være:
- Rådgivning i forbindelse med håndtering af farlig kemi
- Helbredsundersøgelse af medarbejdere der har arbejdet eller skal arbejde med asbest
- Opfyldelse af myndighedskrav