Case: BEUMGER Group A/S
Med tests har vi valgt en proaktiv tilgang til at identificere potentielle smittebærere
BEUMER Group A/S ønsker et sundt og sikkert arbejdsmiljø for deres medarbejdere. Derfor har de implementeret foranstaltninger, der begrænser smitte og sygdom - blandt andet ved at indføre en restriktiv rejsepolitik, hvor rejser godkendes på baggrund af en systematisk risikovurdering.
BEUMER Group A/S tæller 4500 medarbejdere i 70 lande, som udvikler og producerer systemer til sorteringsanlæg og bagagehåndtering i hele verden.
Tina O. Møller er Head of Quality, Health, Safety and Environment ved BEUMER Group A/S, og hun fortæller her, hvorfor de har valgt at implementere et ambitiøst COVID-19 test set-up:
"Med tests har vi valgt en proaktiv tilgang til identificering af potentielle smittebærere blandt medarbejderne, og vi kan dermed hjælpe til at undgå, at smitten spredes. Vi ønsker via denne metode at beskytte medarbejdere, deres familier og vores samarbejdspartnere mod at blive smittet på arbejdspladsen.
BEUMER Group A/S har gennem flere år haft et tæt og tillidsfuldt samarbejde med CRECEA A/S. Under COVID-19 er sparringen og selve testen gennemført af en sundhedsfaglig ekspert, og det er relativt nemt for vore medarbejdere at komme på sundhedsklinikken, der ligger i Aarhus nær BEUMER Group A/S' kontor. Vi har mødt en høj grad af fleksibilitet samt modtaget et hurtigt testresultat inden for 36 timer".
Dertil supplerer Henrik Christensen, som er head of Site Integration, at nogle af de forretningsmæssige fordele ved at teste er:
"En dokumenteret negativ COVID-19 test er en forudsætning for indrejse til flere lande samt for at få adgang til vore kunders sites. En negativ test betyder også, at karantæneperioden kan reduceres".