Sikkerhedskultur
Få mere viden om, hvordan I forebygger ulykker og får en bedre sikkerhedskultur
Alle ulykker kan i princippet forebygges, og nøglen til at reducere arbejdsulykker og forbedre sikkerheden er et godt arbejdsmiljø. De arbejdspladser, der prioriterer arbejdsmiljøet højt, har halvt så mange alvorlige ulykker som virksomheder, der prioriterer det lavt, viser forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA
Men der er mange forskellige årsager til arbejdsulykker, og der kan være bagvedliggende årsager, som kan være svære at få øje på. For at forebygge ulykker effektiv og skabe en stærk sikkerhedskultur er det derfor vigtigt, at I på arbejdspladsen laver flere indsatser og sikrer den nødvendige opbakning - både fra den øverste ledelse og fra medarbejderne.
Hvis I vil forebygge ulykker, kan I med fordel sætte fokus på:
- At ledelsen værdsætter det gode eksempel og går forrest som rollemodeller
- At arbejdspladsen prioriterer og tænker sikkerhed ind i alle opgaver
- At sikkerhed er en prioriteret del af den løbende dialog mellem ledelse og medarbejdere
- At der er en åben og anerkendende kultur på arbejdspladsen, så medarbejdere tør gøre opmærksom på sikkerhedsproblemer
- At læring fra ulykker og nærvedulykker aktivt indgår i arbejdet med at forbedre sikkerheden
- At sikkerheden prioriteres højt - også under tidspres
Arbejdet med sikkerhedskultur er den mest effektfulde vej mod reduktion af ulykker. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har beskrevet tre overordnede principper i forebyggelsen af arbejdsulykker.
De tre principper er Tidligere, Højere, Bredere.
Læs mere om de tre principper her.
CRECEA rådgiver dig til lige nøjagtigt den løsning, du har brug for.
For CRECEA er det vigtigt, at vi leverer den rådgivning, som du og din organisation har brug for. Derfor vil vi i CRECEA bruge nogle kræfter på at afklare en opgaves indhold, inden vi går i gang