Kemi

PFAS - stoffet der åbenbart er over alt

Og måske også i den kemi der findes på din virksomhed (?)

PFAS er en betegnelse for fluorholdige stoffer, der indeholder en stærk kemisk forbindelse mellem fluor og kulstof, som gør stofferne meget svært nedbrydelige. Derfor ophober de sig i miljøet, i dyr og over tid også i menneskekroppe, hvilket kan have sundhedsskadelige konsekvenser. Disse kan fx være effekter på leveren og immunsystemet, lavere fødselsvægt og effekter på fertiliteten.


Og det kan godt virke skræmmende, når PFAS ikke længere ”bare” er i brandskum, men også i alt fra økologiske æg, slip-let pander, den coatede voksdug til regntøj.

CRECEAs kemiker Trine Seitzberg har fortalt, at PFAS er så udbredt – også på de danske virksomheder - at risikoen for, at man har kemi indeholdende PFAS på hylderne, er meget stor.

Men hvad gør man så, hvis man tænker, mon vi også har kemi der indeholder PFAS på min arbejdsplads?

Trines bedste råd
Trines bedste råd er, at man som det første får screenet de kemiske produkter, der er på virksomheden, så man får afklaret, om nogle af produkterne kan substitueres med mindre farlige produkter. 

Hvis du selv vil gennemføre denne screening, skal du gøre 2 ting, som er beskrevet her: 
1.    Find sikkerhedsdatabladene på jeres kemiske produkter
2.    Kig i ingredienslisten. Ingredienslisten skal hjælpe dig med at afklare, om der indgår PFAS i produktet. Dette skal du kigge efter: 
o    PFAS er en massebetegnelse for organiske per- og polyflour molekyler, så derfor leder du efter mange forskellige kemiske stoffer. Fælles for dem er dog at ”fluor” eller ”fluoro” indgår i navnet, og er koblet til en "alkylgruppe"
o    Andre indikatorer på PFAS-indhold er, at produktet indeholder PTFE eller teflon. 

Hvis du gerne vil have Trine til at screene jeres kemi, så kontakt Trine her.

Kursus i grundlæggende kemi - indeholder viden om PFAS 

Dette kursus er en rigtig god mulighed for dig, der søger den grundlæggende viden, om kemi, så alle kan arbejde med kemi på en fuldt forsvarlig måde, og ingen skal være nervøse for at komme til skade eller blive udsat for sundhedsskadelige konsekvenser.

Kurset indeholder emner som kemikalieindkøb, forståelse af sikkerhedsdatablade, sikkerhed og adfærd ved brug af kemi.

På kurset bliver der også gennemgået, hvordan man gennemfører en screening af de kemiske produkter, og man får viden om og gode råd til, hvordan man kan afskaffe herunder substituere, den kemi man har, der fx indeholder PFAS.

Kurset afholdes i Aarhus den 28. februar kl. 9-16.


Få mere at vide om kurset i grundlæggende kemi her