Støj påvirker kroppen på flere måder. Det kan påvirke blodtrykket, så det stiger, det kan give koncentrationsbesvær, hovedpine og psykisk mistrivsel. Nogle mennesker er mere påvirket af støj, og hørelsen er mere følsom end andre, og den gruppe er mere udsat for at få støjskader og gener af støj.
Støj kan nå det indre øre ved passage gennem øregangen og gennem knoglerne i hovedet.
Støj kan nå det indre øre ved passage gennem øregangen og gennem knoglerne i hovedet.
Du kan beskytte dine ører mod støj ved at bruge høreværn, men en regel er, at du max kan beskytte din hørelse med 40 db ved brug af høreværn. Øges støjen yderligere, vil støjen nå dit indre øre gennem ”så kaldt ” benledning - altså gennem knoglerne.
Derfor kan høreværn ikke stå alene. Det er afgørende, at man gennemgår arbejdspladsen og finder yderligere muligheder for at nedbringe støjen. Det kan fx være afskærmning eller ændring af procedurer.
Som arbejdsgiver skal man vide, hvor og hvor meget støj der er til stede på arbejdspladsen. Støjniveauet har betydning for hvilket lovpligtigt tilbud om høreundersøgelse, der er relevant for de ansatte, og det har betydning for valg af høreværn, så høreværnet yder tilstrækkelig beskyttelse.
Mennesker er forskellige, og der stilles forskellige krav til beskyttelse af hørelsen. Derfor er der ikke en simpel anbefaling til brug af høreværn for eksempel skal der være fokus på brillebrugere der påvirker hvor tæt fx kopper slutter til omkring ørerne.
I det følgende kan du læse en række gode råd og måske få hjælp til nogle af de overvejelser man kan gøre sig, når man vælger det rette høreværn.
Gode råd:
- Formbare ørepropper dæmper generelt 15 dB(A) og er i de fleste situationer tilstrækkeligt ved jævn kontinuerlig støj på arbejdspladsen. Ved arbejde med håndværktøjer, såsom vinkelslibere og lignende, hvor støjen er over 100 dB(A), er beskyttelsen ikke tilstrækkelig, og der skal man bruge kopper, eventuelt kombineret med propper.
- Når der er brug for kommunikation, må dette inddrages i valg af høreværn således, at man kan kommunikere uden at tage høreværnet af. I dag er det muligt at få høreværn med kommunikationssystem, og personer med høreapparat kan via bluetooth få forbindelse til mobiltelefonen uden at tage høreværnet af.
- Aktive høreværn er effektive, når støjbilledet skifter, hvor høreværnet tillader samtale og samtidig beskytter dig, når der er pludselig støj fra omgivelserne.
- En tommelfingerregel er, at passive høreværn, der dæmper ved konstant db, er mest anvendelige til konstant støj.
- Ved formstøbte høreværn skal man være opmærksom på, at øregangen kan ændre sig med alderen og efter sygdom. Så kan høreværnet blive for småt og lede for meget støj ind i øret. En godt råd er få lavet nye aftryk ca. hver 2 år. Vælger man formstøbte høreværn, skal den enkelte sikre sig, at propperne passer, ikke generer og reelt dæmper støjen. Nogle leverandører tester det formstøbte høreværn, når det afleveres.
- Der er udfordringer med propper, da der er en del teknik forbundet med at sætte det rigtigt på plads i øret, og der skal bruges to hænder for korrekt placering. Der er risiko for, at et ikke korrekt placeret høreværn leder for meget støj til øret.
- Høreværn skal vedligeholdes, da skummet ældes og ikke længere slutter tæt om øret. Dermed kan det lede for meget støj ind i ørerne.
Input til gode overvejelser når man vælger høreværn
- Brillebrugere har den udfordring, at skummet presser på brillestangen, så den ikke slutter helt tæt om øret. Hos den gruppe er der behov for at skifte skummet på høreværnet hyppigere.
- Ansatte, der skal bruge høreværn og hjelm, anbefales at investere i hjelm og høreværn, der er godkendt til hinanden.
- Høreværn med kopper kan være svære at bruge, hvis man har voldsom svedtendens, øregangseksem eller ved hovedpine.
FAKTA:
- Støj kan påvirke sundheden
- Konstant støjbelastning over 80 dB(A) kan give høreskader, og en belastning på 85 dB(A) kan give alvorlige høreskader
- En stigning på 3 dB(A) er en fordobling af ”støjen” og dermed ørets belastning
- Kraftig støj i en kort periode, hvor spidsværdien overstiger 130 – 140 dB(A), kan skade hørelsen
- Støj kan give tinnitus (susen for ørerne) og lydoverfølsomhed
- Støj kan ændre åndedrætsrytmen og give forhøjet blodtryk
- Selv svag støj kan være psykisk belastende og fremkalde stress
- Kraftig støj kan medføre ulykker, fordi støjen gør det vanskeligt at høre fx advarselssignaler og maskinfejl