Hvorfor spritter medarbejderne ikke hænderne af, efter de har været på toilettet, når vi nu er blevet enige om, at det er vigtigt? Hvorfor tager de ikke hjelmene på, når de nu hænger lige der? Og hvorfor er der nærmest ingen på kontoret, der kører hæve-/sænkeskrivebordet op og ned, når så mange siger, at de har det bedre i kroppen af at variere arbejdsstillingerne?
Rollen som politimand
På danske arbejdspladser er opmærksomheden omkring et godt arbejdsmiljø generelt høj, og de seneste mange år er indretning, udstyr og personlige værnemidler de fleste steder i top og til rådighed for medarbejderne. Derfor kan frustrationerne være høje, når ledere og arbejdsmiljørepræsentanter oplever, at medarbejderne ikke bruger udstyret eller gør som aftalt. Når de oplever, at muligheden er der, og kollegerne siger, at det er vigtigt, men talen følges ikke med handlingen; man får ikke lige høreværnet på, får ikke lige arbejdet stående eller får sprittet hænderne af.
Situationerne kan i de tilfælde skabe dårlig stemning på arbejdspladsen. Ledere og arbejdsmiljørepræsentanter bliver frustrerede over, at de informerer og informerer – uden at det skaber forandringer. Og selv om de til sidst bliver skrappe og småsure, ændrer det ikke noget. Arbejdsmiljørepræsentanten kan blive klemt i rollen som politimand over for kolleger, og han/hun kan i afmægtighed begynde at tillægge kolleger nogle motiver for ikke at gøre, det de skal. ”Er de dumme, vil de provokere mig, eller gider de bare ikke lytte efter, hvad jeg siger?”. Når sådan en stemning har indfundet sig, bliver arbejdsmiljøarbejdet til en sur pligt, og der er behov for at stoppe op og se på, hvordan man kan tage fat om problemet og ændre adfærden.
Små puf – uden man opdager det
Her oplever vi i CRECEA, at nudging er en perfekt måde at sætte ind for at påvirke adfærden og skabe et bedre arbejdsmiljø. Nudging beskrives som en tilgang, hvor man med nudges – små kærlige puf – påvirker adfærden hen mod det, man ønsker. Nærmest uden medarbejderne opdager det. På den måde er arbejdsmiljørepræsentanter og ledere fri for at skulle blive skrappe over for kolleger, hvis man med nudging kan finde frem til de små kærlige puf, som betyder, at handlingen følger talen, fordi det bliver den naturlige og letteste ting at gøre.
Det virker i virkeligheden
I CRECEA har vi på mange virksomheder med succes ændret vaner og adfærd ved – i samarbejde med medarbejderne på virksomhederne – at finde små nudges, der gør en forskel. Vi indleder typisk vores rådgivning med at bede virksomheden og medarbejderne om på forhånd at finde frem til de steder og situationer, hvor de både havde informeret, prøvet med anderledes tiltag og måske også er endt med at true med bål og brand for at få medarbejderne til at ændre adfærd – men forgæves.
Dernæst besøger vi typisk virksomheden og ser på de steder, hvor der er brug for at ændre adfærd. Vi ser efter, hvad der kan være barrierer for, at medarbejderne ikke har den ønskede adfærd, og vi ser efter mulige nudges, som kan flytte adfærden. Dernæst vil vi typisk samle medarbejdere og ledere i et par timer, hvor de får viden om, hvad nudge er, og hvordan man arbejder med det – ”nudgeprincipper” så at sige. Derefter koncentrerer medarbejdere og ledere sig om deres egne udfordringer, og de udvikler ideer til nudges. Dernæst er det bare at komme i gang.
De enkle ting
Vi oplever, at det ofte er små ting, der ændrer adfærden, og her er et par eksempler fra CRECEAs rådgivning:
På en virksomhed opdagede man, at det ikke rigtigt svandt i håndspritten på toilettet, selv om alle var enige om, at man ønskede, at alle sprittede hænderne af efter et toiletbesøg. Håndspritten stod på vasken, og når man ikke kan ses af andre, er det en typisk adfærd, at man ikke føler sig tvunget til at følge den sociale norm – altså vælger man ikke at spritte hænderne af,” for der er alligevel ingen, der ser, om jeg gør det”. På den virksomhed hængte man håndspritten ud foran toiletdøren, så man så den, når man kom ud. Med det samme oplevede man, at der blev brugt mindst dobbelt så meget håndsprit, fordi andre nu kunne se, at man sprittede.
På en anden virksomhed arbejdede medarbejderne i et lokale med fedtede materialer og brugte derfor handsker. Man oplevede, at medarbejderne ikke tog handskerne af, når de brugte den fælles computer i rummet, så tastaturet var altid beskidt af det fedtede materiale. Vores analyse viste, at grunden til, at man ikke tog handskerne af var, at skraldespanden stod placeret langt fra computeren, og de nye handsker til at tage på efter at have brugt computeren hang et helt andet sted. Man flyttede en skraldespand hen lige ved siden af computeren og hængte samtidig nye handsker op lige ved siden af, og man oplevede med det samme, at medarbejderne i langt højere grad tog handskerne af.
FAKTA om nudging
- Nudging er hverken pisk eller gulerod, men oversættes til ”et nænsomt puf”, som gør det nemmere for folk at træffe det rigtige valg og udvise den rette adfærd.
- Med nudges kan man skubbe medarbejderne nænsomt i den rigtige retning og dermed få dem til at træffe de rigtige beslutninger og gøre de rigtige ting.
Tine ravn Holmegaard, CRECEA A/S
Nudging er en perfekt måde at sætte ind for at påvirke adfærden og skabe et bedre arbejdsmiljø.