Ulykker og uforudsete hændelser sker hele tiden. Ulykker kan både være ulykker som fx brand og eksplosioner, bygningsskader, miljøuheld eller arbejdsmiljøulykker og personskader.

Hvis man udelukkende ser på antallet af brandulykker, viser statistik fra Beredskabsstyrelsen, at der i 2017 var hele 417 reelle alarmer, som udelukkende var relateret til brandulykker forårsaget af håndværktøj og maskiner. Det er altså brandulykker, som fx sker på en virksomhed. Ser vi på arbejdsulykker bare i 2017, så registrerede Arbejdstilsynet 42.326 arbejdsulykker, mens de i 2018 registrerede 41.048 arbejdsulykker. Disse ulykker spænder fra simple forstuvninger til dødsulykker, og de sker i stort set alle brancher.

Hvis man ser på, hvordan Arbejdstilsynet afgiver deres reaktioner ved tilsyn på virksomheder, er det allerstørste arbejdsmiljøproblem, som de reagerer på ulykkesrisici. I 2018 reagerede de hele 7.778 gange på netop ulykkesrisici.

Så jo – ulykker og potentielle ulykker sker hele tiden.

Derfor er der god grund til at udarbejde handleplaner. Og man skal gøre det, fordi de giver tryghed og sikkerhed i pressede situationer

Beredskabsplanen er et styringsværktøj, der kan være med til at redde menneskeliv og virksomhedens værdier.

Skal alle virksomheder udarbejde beredskabsplaner?

Nej, det er ikke alle, der SKAL udarbejde beredskabsplaner, men alle MÅ gerne. 

Når du skal overveje, om I på din virksomhed skal udarbejde en beredskabsplan, er her nogle spørgsmål, I kan overveje:

• Hvor farligt er det arbejde, I har med at gøre?
• Er der store ulykkesrisici på jeres arbejdsplads?
• Har virksomheden offentlig adgang? (fx hotel, varehus, butik, biograf, undervisningssted)
• Har I en evakueringsplan? Så bør I også have en beredskabsplan
• Skal beredskabsplanen gælde hele virksomheden eller bare dele af den?
• Er virksomheden udenlandsejet? (så er beredskabsplanen ofte et krav)
• Hvad sker der hvis f.eks. produktionsapparatet sættes ud af drift?
• Hvad sker der, hvis en eller flere bygninger ikke længere er tilgængelige eller brugbare?
• Hvad sker der, hvis en kerneleverandør ophører med at levere?

Når man udarbejder beredskabsplaner, skal man gennemtænke alle de praktiske detaljer, der gør sig gældende i forbindelse med de forskellige potentielle risici. 

Her er nogle spørgsmål, du kan overveje for at spore dig ind på, hvilke spørgsmål man kan stille sig selv, når man udarbejder beredskabsplanerne:

• Hvordan får man førstehjælp frem til et ulykkessted?
• Kan en ambulance komme gennem porten?
• Hvem giver portvagten besked?
• Hvor mødes vi med en ambulance?
• Kan en båre komme ind i en elevator?
• Hvem skal kontaktes i tilfælde af en uforudset situation?
• Hvem må udtale sig til pressen?
• Hvordan får vi givet besked til de pårørende?
• Hvor kan vi samles uden for virksomheden i tilfælde af evakuering?

Vigtig sidste pointe

Beredskabsplanen skal være kendt af alle på virksomheden, og den skal være tilgængelig for alle.