Der er ingen krav til metodevalget, når virksomhedens APV skal udarbejdes. Metodefriheden mener arbejdsmiljøkonsulent i CRECEA Mogens Frølich, I som virksomhed skal bruge til at gøre APV’en til meget mere end en obligatorisk opgave.
Den kontinuerlige APV
Der er officielt krav om, at APV’en som minimum gennemføres hvert 3. år, eller ved væsentlige ændringer i arbejdsprocesser eller -metoder. Mange virksomheder kan dog have fordel af at indtænke APV’en som en kontinuerlig del af arbejdsmiljøarbejdet.
”I mange virksomheder er der mange arbejdsmiljørunderinger, risikovurderinger og lignende, der med fordel kan bruges som et værktøj i APV-processen”, siger Mogens Frølich.
Herunder er givet et eksempel på, hvordan en APV-proces kan betragtes som et kontinuerligt arbejde med et tidsperspektiv på 1 år. I CRECEA kalder vi det den kontinuerlige APV.
I eksemplet ovenfor er der lagt vægt på at komme omkring de forskellige elementer i arbejdsmiljøet i løbet af et år, men metoden kan også modelleres og tilpasses den enkelte virksomheds situation eller ønske for processens tidsmæssige cyklus.
Det der er væsentligt at bemærke i det ovenstående eksempel er, hvordan de forskellige elementer, der indgår i APV-processen, er pillet fra hinanden, og der er lagt en plan for, hvornår de forskellige aktiviteter skal udføres i løbet af året.
Hvert kvartal opdateres APV-handlingsplanen ud fra resultaterne af arbejdsmiljørunderingerne, og denne handlingsplan fungerer som arbejdsværktøj for arbejdsmiljøgruppen det næste kvartal. Det ser Mogens Frølich som en stor styrke ved metoden:
”Når den kontinuerlige APV er udgangspunktet for arbejdsmiljøarbejdet i organisationen, sikrer virksomheden, at den kommer omkring alle APV’ens elementer, men også at arbejdsmiljøgruppen har konkrete handleplaner at arbejde ud fra.”
Mogens peger også på, at den kontinuerlige APV kan være en metode til at få øje på de elementer i arbejdsmiljøet, som virksomheden ikke har procedurer for – det kan eksempelvis være det psykiske arbejdsmiljø, der i eksemplet ovenfor indgår som en trivselsmåling i 2. kvartal.
Fakta om ArbejdsPladsVurderingen - APV
- APV processen består normalt af 4 faser
- Der er frihed til at vælge de metoder og redskaver, som man vurderer, vil virke bedst
- Ledelse og medarbejdere skal samarbejde om hele APV procesessen
- APVens handleplan skal være skriftlig
- APVens handleplan skal være tilgængelig så både ledelse, medarbejdere og Arbejdstilsynet kan læse den
Hvordan kommer vi i gang?
Mogens ser, at den kontinuerlige APV især kan bidrage positivt i virksomheder, der allerede i nogen grad arbejder systematisk med arbejdsmiljøet, fordi det giver et godt fundament at arbejde videre på.
”I virksomheder hvor fx arbejdsmiljørunderinger er en del af arbejdsmiljøarbejdet, kan den kontinuerlige APV bruges til at strukturere og aktivere de aktiviteter, der allerede udføres i virksomheden,” siger Mogens Frølich.
Han peger dog også på, at den kontinuerlige APV ikke er et værktøj, man tager i brug fra den ene dag til den anden.
”Det kræver træning af arbejdsmiljøgruppen i processens enkelte elementer, men også at sætte processen op”.
Og når processen skal skubbes i gang, anbefaler Mogens, at man rækker ud og får professionel hjælp til at komme fra land.
”I CRECEA har vi hjulpet virksomheder i gang med processen, så de kommer godt fra start”, afslutter Mogens.
Vil du vide mere?
Den kontinuerlige APV som metode er yderligere beskrevet i CRECEAs guide til den kontinuerlige APV.
Er det din opgave at planlægge næste APV proces, og har du brug for inspiration, anbefaler vi vores praktisk kursus i APV.
Mogens´ tre gode råd til det gode arbejdsmiljøarbejde
- Gør APV-processen til en del af det daglige arbejdsmiljøarbejde, fordi det giver jer mulighed for at arbejde smartere med arbejdsmiljøet.
- Brug resultaterne af arbejdet til at udarbejde en handlingsplan (og hav kun én). Handlingsplanen kan med fordel være omdrejningspunkt for arbejdsmiljøgruppens arbejde.´
- Det kan være en god idé at få hjælp til at komme i gang med en kontinuerlig arbejdsmiljøproces, for at sætte fokus på at gøre noget andet end det I plejer.