Byggeri
Få ideer til hvordan man tænker arbejdsmiljøet ind i byggeriet
Arbejdsmiljø og byggeri handler for det første om arbejdsmiljøet i byggefasen og byggepladsen og for det andet om arbejdsmiljøet i den fremtidige bygning.
Byggefasen og byggepladsen
I byggefasen og på byggepladsen stilles der særlig krav til bygherre, idet bygherren skal udpege en arbejdsmiljøkoordinator til perioden under projekteringen og en under byggefasen.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at byggepladser ikke kun er store byggegrunde, hvor man fx opfører boliger.
Byggepladser er også:
- Når man bygger til på en virksomhed
- Når man flytter eller installerer maskiner og maskinanlæg
Derfor er det afgørende at finde ud af, om man har et bygherreansvar, og hvilke forpligtelser man har.
Plan for sikkerhed og sundhed (PSS)
Som bygherre har man ansvaret for, at der bliver lavet en Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) for et byggeri, hvis det forventes, at der skal arbejde mere end et firma samtidig på byggepladsen og byggepladsen er af en vis størrelse (flere end 10 personer samtidig fra mere end 1 firma), eller hvis der foregår farligt arbejde på pladsen.
Formålet med PSSen er at skabe et sikkert arbejdsmiljø for alle ansatte på byggepladsen.
CRECEA kan udarbejde et udkast til PSS i tæt dialog med bygherren og de projekterende, og vi kan desuden være med til at implementere PSS og sikre, at den er tilgængelig og kendt af alle på byggepladsen.
Selvom det er bygherren, der har ansvar for PSS, er det ofte arbejdsmiljøkoordinatoren, der udarbejder PSS.
Arbejdsmiljøkoordinatoren
CRECEA kan varetage rollen som koordinator. I sådanne tilfælde vil CRECEA deltage ved sikkerhedsmøderne, hvor firmaernes arbejdsmiljøgruppe på pladsen mødes med bygherre eller dennes koordinator hver 14. dag for at drøfte, om PSS fungerer, eller den skal revideres.
Ligeledes kan CRECEA gennemføre sikkerhedsrunderinger på byggepladsen som et led i opfølgningen på PSS. Her vil man holde øje med om punkterne fra tidligere møder og runderinger er løst, og om nye problemer er opstået.
Tænk arbejdsmiljøet ind i projektering af det fremtidige byggeri
Med hensyn til arbejdsmiljøet i den fremtidige bygning, er det afgørende, at man tænker arbejdsmiljøet ind i bygningen fra starten af byggeriet, for så har man en chance for at sikre, at lokaler og bygninger passer til det arbejde, der skal udføres, at de lever op til krav om arbejdsmiljø.
Ved at tænke fx indeklima, virksomhedens arbejdsprocesser og arbejdsgange ind fra starten, kan der i større grad sikres et bedre arbejdsmiljø i de nye bygninger og dermed undgå ombygninger og tilretninger, som kan være en bekostelig og tidskrævende affære.
CRECEA kan gennemgå tegninger og sammenholde projektet med de arbejdsfunktioner, der skal være i bygningen. CRECEA vil derefter sammen med arbejdsmiljøorganisationen komme med forslag til ingeniører og arkitekter om, hvordan arbejdsmiljøet bliver godt fra begyndelsen i det nye byggeri. I rådgivningen vil vi blandt andet kigge på adgangsforhold, lyd og støj, lys, ventilation og ergonomi og pladsforhold.
CRECEAs overvejelser kan være:
- Hvordan er logistikken i huset – hvordan går man typisk rundt til hinanden?
- Har nogle medarbejdere det godt med at sidde livligt midt i det hele? Er der andre der hellere vil sidde i et roligt hjørne
- Hvordan kan bordene stå i forhold til vinduer, hinanden og husets logistik?
- Hvor meget plads skal hver medarbejder have ved bordet
- Hvordan kan man reducere gener fra støj?
Få gode råd til at tænke arbejdsmiljøet ind i starten af et byggeri:
- Inddrag arbejdsmiljøgruppens input og gode erfaringer og opnå indflydelse, udviklingsmuligheder og et godt samarbejde på arbejdspladsen
- Overvej hvad der fungerer eller ikke fungerer i den eksisterende bygning og overvej dermed også, hvad der skal med eller ikke med i den nye bygning
- Afklar hvordan I ønsker at arbejde i de nye lokaler: som team, funktionsopdelt eller individuelt
- Overvej hvordan I sikrer et godt indeklima, lysforhold, temperaturforhold, luftkvalitet, akustik og støj
- Afklar hvordan en korrekt indretningen kan forebygge ergonomiske problemer
- Overvej hvilke materialer, inventar og teknisk udstyr, der er hensigtsmæssigt
Kontakt
CRECEA rådgiver dig til lige nøjagtigt den løsning, du har brug for.
For CRECEA er det vigtigt, at vi leverer den rådgivning, som du og din organisation har brug for. Derfor vil vi i CRECEA bruge nogle kræfter på at afklare en opgaves indhold, inden vi går i gang