Velkommen til apotekernes værktøjskasse om sygefravær og trivsel
På denne side finder du viden, inspiration, erfaringer og konkrete værktøjer til at arbejde med opkvalificering af trivslen og sygefraværsindsatsen.
Materialet du finder her, har været anvendt i sygefraværsprojektet og ligger til inspiration for alle, der ønsker at arbejde med sygefravær og trivsel.
Hvis noget af materialet giver anledning til spørgsmål eller andet, så kontakt gerne CRECEA, så vi kan hjælpe dig videre.
Rigtig god fornøjelse
I projektet fik vi værktøjer til at italesætte sygefravær. Vi fik generelt mere fokus på psykisk arbejdsmiljø på apoteket, og nu har vi fokus på hele personalet og ikke kun de syge.
Farmakonom, Mette Æbelø Nielsen
Kom godt i gang
I filmen herunder bliver du guidet gennem værktøjskassens opbygning af projektets undervisere Maja Frahm Oue, Liv Starheim og Simon Bach Nielsen.
Hos os var vi hele TRIOen af sted sammen. Det har gjort, at arbejdsmiljøet nu er i fokus, både for TRIOen og blandt personalet.
Farmakonom, Kathrine Opstrup
Værktøjskasse
Herunder finder du værktøjskassen, som kan hjælpe jer i arbejdet med sygefraværet. Vi anbefaler, at I starter med at dykke ned i TRIO-samarbejdet.
TRIOen er det gode fundament for at arbejde med sygefravær og trivsel. TRIOen er et samarbejde mellem ledelse, AMiR og TR, hvis rolle det er at sætte relevante emner på dagsordenen, der fremmer trivslen.
Bagefter kan I dykke ned i et af de andre fire rum i værktøjskassen. God fornøjelse.